Referat fra FO2RUMs generalforsamling den 23. januar 2023

Referat fra FO2RUMs generalforsamling den 23. januar 2023

Referent: Mikkel Ploug Madsen

Generalforsamlingen 2023 blev afholdt den 23. januar 2023 kl. 18.30 i mødelokalet ”Stormester” på Kvægtorvet i Odense. Før generalforsamlingen spiste deltagerne aftensmad sammen.

  1. Valg af dirigent

Formanden, Mikkel Ploug Madsen, bød velkommen og foreslog Lars Bennike valgt som dirigent, hvilket blev vedtaget af forsamlingen. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt og lovligt varslet samt at forsamlingen var beslutningsdygtig.

  1. Bestyrelsens beretning

Formanden aflagde bestyrelsens årsberetning, som blev godkendt af forsamlingen.

  1. Forelæggelse af det revisorreviderede regnskab

Kassereren, Lars Busch Agergaard, fremlagde regnskabet for 2022 og budget for 2023. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

  1. Behandling af indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

  1. Fastsættelse af medlemskontingent

Bestyrelsen havde fremsat forslag om, at det hidtidige kontingent på 30 kr. pr. måned skulle videreføres i 2023. Forslaget blev vedtaget af forsamlingen.

  1. Valg til bestyrelsen

Mikkel Ploug Madsen, René Damkær Henningsen, Lars Agergaard, Ebbe Rosendahl, Alexis Grimm og Carsten Reenberg modtog genvalg og blev alle valgt af forsamlingen. Bestyrelsen konstituerer herefter sig selv, jf. vedtægternes § 7.

  1. Valg af revisorer

Lars Bennike genopstillede til revisor og blev valgt ind til af forsamlingen. Jan Fritze havde på forhånd tilkendegivet at genopstille til revisorsuppleant og blev valgt ind af forsamlingen.

  1. Eventuelt

Ingen bemærkninger under dette punkt.

Formanden takkede for god ro og orden og hævede mødet. Herefter holdt teaterfotografen Emilia Therese et usædvanligt flot foredrag med sine billeder fra de danske teaterscener og fortalte om hendes kreative proces fra idé til koncept og samarbejdet med teaterinstruktører, belysere, scenografer og art directors.

_____________________________

Formand

Mikkel Ploug Madsen

 

_____________________________

Dirigent

Lars Bennike

 

_____________________________

Kasserer

Lars Agergaard

Comments are closed.