I krig og kærlighed
Af Steffen Jensen
Lyset betyder alt. Det ved enhver fotograf.
Det er lyset, der skaber (eller ødelægger) billedet.
At lægge lys er ikke bare et håndværk. Det er en kunst.
Lyssætning behøver ikke være en stor og kompliceret sag. Den behøver ikke at involvere snesevis af lamper og softbokse. Nogle gange kan det modsatte være kunsten. Simplicitet. Underspillet. Enkelt og elegant.
For et års tid siden fortalte min gamle TV2-kollega og gode ven Bo Damgaard, som den gang var direktør for Film Fyn, mig, at Ronnie Fridthjof var i gang med at optage en ny spillefilm ”I krig og kærlighed”, som udspiller sig under Den første Verdenskrig, og at nogle af de sidste optagedage skulle foregå på Skovsgård Gods på Sydlangeland, ikke langt fra hvor jeg bor.
Det var mit held, for det betød, at jeg havde mulighed for at komme helt tæt på produktionen, hvis jeg kunne få lov til at komme ind og fotografere, så billederne kunne bruges til mit Langelands-fotoprojekt.
Jeg skrev til filmens producent Ronnie Fridthjof, som, selvom han var midt i optagelserne til filmen i Tjekkiet, hvor det meste blev filmet, straks skrev tilbage og sagde, at jeg var mere end velkommen.
Senere vil jeg skrive en længere historie om mit Langelands- og Udkants-fotoprojekt. Her kommer blot en lille sidehistorie om det fantastiske lys, jeg oplevede på filmsættet, og straks vil forsøge at tage ved lære af, for at gøre mit eget fotografi bedre.
Man kunne måske sammenfatte oplevelsen under overskriften: Begrænsningens kunst.
Diskret men effektivt.
Filmholdet formåede at bruge lyset til at sætte fokus på det vigtige, og skyggen til at dæmpe interessen for resten, uden at totalt fjerne omgivelserne, fordi de også er afgørende for at sætte stemningen.
I den scene, jeg viser billeder fra her, er der slet ikke brugt kunstlys. Ingen lamper overhovedet. Lyset kommer fra solen, som om morgenen stråler ind igennem hovedbygningens østvendte vinduer.
Problemet er blot, at der er for mange vinduer. Derfor har lysmesteren blændet to af dem af med nogle store, sorte skærme, som er stillet op udenfor. Det tredje og sidste vindue har også fået en skærm sat op udenfor, men den er hvid og transparent. Den blødgør ganske enkelt solens lys. Det resterende vindue bliver på den måde én kæmpestor softboks.
Den eneste yderligere effekt er en røgmaskine. Den bliver brugt med omtanke og meget begrænset. Den giver blot et lille touch, så lysstrålerne igennem vinduet kan ses som stråler.
Det er enkelt. Det er diskret. Og det er hamrende flot.
Inde i en af herregårdens stuer, som i anledning af filmen er lavet om til et kontor, sad skuespilleren Mads Kruse og ventede på at dagens optagelser skulle gå i gang. Jeg gik rundt og forsøgte at udnytte minutterne inden jeg måtte forlade scenen, til at se, hvad jeg kunne fotografere. Mads kunne se, at jeg gik rundt og ledte efter motiver, så han placerede sig velvilligt i lysstrålerne fra vinduet.
Det var bare så afsindig flot, så jeg knipsede løs.
Så kom skuespilleren Morten Olsen ind. Han spiller en tysk soldat. Over armen har han en tysk officers uniform, som han under optagelsen skal spadsere igennem værelserne med ind i et andet kontor, med filmkameraet efter sig.
I pauserne imellem de første par prøver, får jeg også ham med på billederne. Og samtidig oplever jeg, hvor meget en lækker lyssætning kan gøre for billedet.
Derfor – når du næste gang går i biografen, så hold også øje med lyssætningen. Tag ved lære at filmkunstens dygtige lysmestre. Aflur dem kunsten. I særdeleshed dem, der ikke bare sprøjter lys i store mængder rundt i billedet og oversvømmer det hele. Tag ved lære af dem der sender en lille smule lys ind her, og en smule mere der, men ellers lader andre dele af scenen henligge i om ikke total mørke, så i en dæmpet skygge og på elegant vis formå at fokusere beskuerens opmærksomhed, og samtidig give scenen dybde og figurerne form og plasticitet.
Filmen ”I krig og kærlighed”, som havde præmiere den 11. november på 100 årsdagen for våbenhvilen, der i 1918 afsluttede Den første Verdenskrig, fik dog ikke de helt fine anmeldelser. Det handlede dog mere om manuskriptet og historien. Fotograferingen og lyssætningen fik ros.
* * *
En lille fodnote til fotonørderne som mig selv: Det hele er fotograferet med to Sony A7R Mark II-kameraer, med et udvalg af Zeiss Batis- og Sony-objektiver.
I den her sammenhæng – optagelser på et film set er kameraet vigtigt. Sony-kameraerne kan nemlig fotografere helt og totalt lydløst, og det er vigtigt, når filmoptagelserne går i gang.
Jeg var nødt til at efterlade mit gamle Hasselblad-kamera ude i bilen, for det larmer som en hel traktor, når det klikker.