tekst: Steffen Jensen
Fotosnak og billed-kritik med Michael Bager
Foto: Steffen Jensen
Det var en stor dag. Nu er vi i FO2RUM for alvor ved at komme i gang igen efter Corona-nedlukningen.
Skøøønt!!!
Jeg har i den grad længtes efter igen at kunne mødes med ligesindede – fotonørder, for sammen at kunne diskutere vores fælles passion. Men, men, men… Det er ikke fordi jeg har noget imod hverken Tordenskjold eller hans soldater, men det var kun ”Tordenskjold’s soldater”, der var mødt op. Den lille hårde kerne, der altid bakker op om vore arrangementer. Det kunne man godt begræde. Vi var kun seks fremmødte, og formand Mikkel Ploug deltog online, og det samlede resultat var en lille smule klamt, når man har en inviteret gæst udefra, som kvit og frit deler ud af sin surt opsparede ekspertise og bruger tid på at gøre os klogere på det, vi brænder for: Fotografiet, så er det pinligt, når mødelokalet synes tomt og menneskeforladt.
Det var det eneste skår i glæden for mig.
Michael Bager, væres gæst, tog det dog pænt. Michael Bager er cheffotograf på Fyens Stiftstidende. Aftenens tema: Uhøjtidelig fotosnak og kollegial billedkritik. At kalde Michael Bager for cheffotograf er strengt taget korrekt, men vel efterhånden også lidt misvisende. For år tilbage var han cheffotograf for omkring 15-16 andre fotografer på bladet. Men udviklingen i den trykte dagspresse har været hård og ubarmhjertig for fotograferne. Nu er Michael den sidste tilbageværende rigtige fotograf!!! Resten af fotoarbejdet løses i dag af journalister, der bliver udrustet med et af avisens fotografiapparater og et par timers instruktion i fotografi, som Michael også står for.
Foto: Steffen Jensen
Denne sørgelige virkelighed i mediebranchen indledte Michael Bager med at beskrive for os. Han var – også her – dejlig afbalanceret og fordomsfri. Han beskrev blot situationen, som den er. Uden at strø om sig med anklager, fordømmelser og dommedags-profetier om fotojournalistikkens dystre fremtidsudsigter. Men sørgeligt er det. For noget så smukt som det gamle, hævdvundne, smukke foto-essay, som man stadigvæk kan nyde i udenlandske aviser og magasiner, er så godt som forsvundet fra den trykte dagspresse i Danmark.
Michael Bager beskrev også hvordan hans arbejdsdag og rutiner har forandret sig. Hvor han for år tilbage udelukkende fotograferede, så skal han nu også filme video, redigere det og uploade det til de sociale medier. Det betyder, at han har skullet sætte sig ind i et helt nyt medie og fortælleform. Han har også skullet sætte sig ind i nye typer udstyr. Blandt andet skal han nu tænke i lydoptagelser af en så god kvalitet, at det skal kunne måle sig med det bedste i branchen. Dårlig lyd er ofte et af de områder, hvor amatørerne – og dem er der mange af på de sociale medier – virkelig bliver afsløret.
Så kom vi til det, jeg tror, de fleste nok anså for at være aftenens højdepunkt. Efterkritikken af de indsendte billeder.
Michael Bager blev naturligvis straks populær ved som udgangspunkt at sige, at han var overrasket over hvor højt niveauet var. Han syntes ganske enkelt, at de indsendte billeder var af virkelig god kvalitet. Bedre end han ofte ser i fotoklubber, han besøger. Han lød faktisk helt ærlig, da han sagde det. Eller så er han bare en virkelig god skuespiller.
Det er lidt af en kunst at give en god, brugbar, konstruktiv efterkritik af fotografier. Her viste Michael Bager sig som en virkelig professionel. Mange års erfaring som professionel fotograf, som bestyrelsesmedlem af pressefotografforbundet og som en af bagmændene bag Årets Pressefoto skinnede tydeligt igennem. Han havde både et skarpt øje for de forskellige billeders opbygning, kunne bryde dem op i elementer, analysere dem og komme med forslag til mulige forbedringer.
Foto: Steffen Jensen
Som indsender af billeder, der skulle udsættes for en professionels skarpe øje, sad man bagefter tilbage med følelsen af at have fået et venligt, kollegialt klap på skulderen og et kammeratlig skub fremad i forhåbentlig en smule bedre retning, fordi man nu lidt var blevet guidet på vej i den rigtige retning.
Den slags arrangementer kan virkelig anbefales. Vores tidligere aften med billedkritik med Maria Fonfara, som foregik online midt under pandemien, var også en succes. Så det må vi givetvis have mere af. Men det er vigtigt, at der er tale om en professionel fotograf med stor pædagogisk og menneskelig indsigt. Det mestrede Michael Bager til fulde, synes jeg.
Aftenen sluttede med at vi så det Nikon-udstyr, Michael Bager til daglig arbejder med. Rørte ved det og fotograferede lidt med det, og hørte Michaels beskrivelse af dets styrker og svagheder. Det var også interessant. Alle fotoamatører er jo også lidt udstyrsnørder. Det kan ikke nægtes, selvom man ofte forsøger at undertrykke det en smule.
Alt i alt var det – synes jeg, og det fremgår vist også af referatet herover – en ganske lærerig og vellykket aften. Blot, som jeg også skrev i indledningen, lidt sørgeligt med det spinkle fremmøde. Det må vi virkelig kunne gøre bedre.
Blot til slut dette lille opråb til nogen af de mange, der ikke mødte op: Skriv venligst ind til os en gang imellem om, hvad I kunne tænke jer af arrangementer, som I også gerne vil bakke op om og møde frem til. Hvis vi ikke får vendt denne negative udvikling, så ender det med, at dem, der stadigvæk bruger tid og energi på at stable arrangementer på benene, ikke gider at påtage sig arbejdsbyrden og -ansvaret. Sker det, så lukker og slukker FO2RUM.
DERFOR: BAK OP OM DET, DER ARRANGERES, ELLER KOM MED FORSLAG TIL FORBEDRINGER!!!
